FAQ - Ofte stillede spørgsmål om kviste

Spørgsmål og svar

Her kan du klikke på det spørgsmål du ønsker svar på. Ved nogle svar vil du kunne klikke dig videre. Her vil du blive ført videre til hele sider, eller et afsnit i en side, som giver et præcist svar. Skulle du stadig side med et spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe, eller skrive.

Tilbudsfasen

Kan jeg få en kvist i alle mål?
Hvor lang tid tager det at få et tilbud?
Kan i måle kvisten op?
Kan jeg få en kvist efter specielle ønsker?
Kan jeg få en kvist magen til den jeg har?
Hvad indeholder et tilbud?

Levering

Hvor lang leveringstid har i?
Hvordan bliver kvistene leveret?

Kvisten

Bliver zinken ved med at være blank?
Kan jeg selv hente kvisten?
Hvor præcise skal grader på kvisten være?

Montering

Kan Alfa Kviste montere kvistene?
Hvor lang tid tager det at montere en kvist?




Tilbudsfasen

Spørgsmål: Kan jeg få en kvist i alle mål?

Svar:- Som udgangspunkt ja. Vi laver kviste op til 6½ meter i bredden. Alle kviste bliver lavet efter individuelle mål. Det vil sige måler vi dit tag til 42,2 grader, vil kvisten også blive lavet 42,2 grader og ikke 43 grader. Det samme med bredde og højde.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Hvor lang tid tager det at få et tilbud?

Svar:- Vi prøver at regne tilbud hurtigst muligt. Ved større sager, eller specielle kviste vil det være inden for en uge og ved vores standardkviste, vil du allerede kunne modtage et tilbud inden for 24 timer.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Kan i måle kvisten op?

Svar:- Ja, vi kan aftale en dag hvor vi kommer ud og måler hældningen på boligen og snakker om dine ønsker til en kvist. Her vil vi være behjælpelige med kompetent rådgivning inden for kviste og løsninger.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Kan jeg få en kvist efter specielle ønsker?

Svar:- Ja. Som udgangspunkt går vi ud fra vores standarder, men har du specielle ønsker til beklædning, eller andet, vil vi også kunne give en god pris på dette.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Kan jeg få en kvist magen til den jeg har?

Svar:- Ja. Har du en kvist i den ene side af huset og vil have en symmetrisk kvist i den anden side, vil vi kunne lave en kvist som ligner den anden næsten på en prik. Når du modtager kvisten vil zinken være helt blank, men efter den får vand og noget tid vil zinken komme til at ligne den eksisterende mere og mere.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Hvad indeholder et tilbud?

Svar:- Det som er indeholdt i tilbuddet kan ses i specifikationerne i tilbuddet. Som udgangspunkt er det en helt færdig kvist udvendigt, hvor der er færdigmalede gesimser, fugede vinduer og tætnet omkring kvisten. Indvendigt vil der være isolering i taget, men der vil ikke være isoleres i flunkerne.

Tilbage til toppen!



Levering

Spørgsmål: Hvor lang leveringstid har i?

Svar:Hvis du skal have en kvist med vindue i, vil vi skulle vente på at vinduerne kommer, som tager alt fra 5-8 uger. Dog typisk 6 uger. Vi skal herfra have tid til at lave kvisten, som vil være 1-3 uger, alt efter hvor travlt du har med at få kvisten. Altså hvis du skal have en færdig kvist med vindue i, vil leveringstiden være ca. 8 uger. Hvis du skal have en kvist uden vinduer, vil leveringstiden være 2-5 uger, alt efter hvor travlt vi har.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Hvordan bliver kvistene leveret?

Svar:- Kvistene bliver leveret med en lokal vognmand, som har en kran der passer til dit projekt. Han vil hejse kvisten op på taget med det samme, så tømreren kan montere kvisten.

Tilbage til toppen!



Produktet kvisten

Spørgsmål: Bliver zinken ved med at være blank?

Svar:- Nej. Zinken vil patinere med tiden og blive mere mat med tiden. Pationeringen sker når vand lægger sig på kvisten. Vandet skaber en kemisk forbindelse som gør at zinken patinerer.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Kan jeg selv hente kvisten?

Svar:Ja, Hvis du hellere selv vil stå for levering, vil vi bare tage denne pris ud af tilbuddet.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Hvor præcise skal graderne på kvisten være?

Svar:Vi plejer at sige at graderne på kvisten ikke må være mere end 0,5 grader forskellige. Hvis der er flere kviste på samme tag, kan vi godt tage et gennemsnit af graderne, såfremt at graderne ikke er for forskellige.

Tilbage til toppen!



Montering

Spørgsmål: Kan Alfa Kviste montere kvistene?

Svar:- Nej vi monterer ikke kviste. Har du brug for hjælp til montering af en kvist, har vi gode kontakter til tømrermestrer der har erfaring i montering af kviste.

Tilbage til toppen!



Spørgsmål: Hvor lang tid tager det at montere en kvist?

Svar:- Det er svært at sige hvor lang tid det tager at montere en kvist, da der er mange ting der spiller ind. Hvor højt er der op til kvisten? Hvilken type kvist skal monteres? hvor stor er kvisten? og hvor meget udveksling skal laves i taget? Få enten en tømrermester igennem os, eller en lokal tømrer til at give et godt tilbud på hvor lang tid monteringen vil tage.

Andre spørgsmål?

Fandt du ikke det du ledte efter, så ring til os allerede i dag. Vi vil tage hånd om dine spørgsmål. Kan det ikke besvares med det samme, vil vi undersøge sagen og vende tilbage via mail, eller telefon.

Ring på: 7177 6655

Alfa Kviste er kvalitet
til mindste detalje.
Vi lægger vægt
på gode materi-
aler og solidt
håndværk og
ikke mindst
levering til
tiden.

Kontakt

JA TAK,
ring mig op!

Vi vil meget gerne ringe dig op.
Indtast dit navn og telefonnr.

Vi har udviklet udbudsmateriale til rådgivere for nemmere udarbejdelse og udbud....

Read more

Gratis opmåling på alle brofaste øer ved ordre...

Read more