Energikrav til kviste
De mange veje til målet
Der er flere måder hvorpå man kan finde ud af hvor godt en kvist skal være isoleret.
Det der afgører hvor godt en kvist skal være isoleret er hvordan man vælger at overholde bygningsreglementets krav, da det har flere tilgange til det. For at sætte sig ind i kravene er det vigtigt at man ved hvad en u-værdi er.
Hvad er en U-værdi
Varmegennemstrømning - lavere = bedre
U-værdi er betegnelse for hvor meget energi (varme) der strømmer igennem bygningsdelen.
Det betyder at jo lavere end u-værdi er jo, bedre isolerer den, da der strømmer mindre varme/kulde (watt) igennem bygningsdelen.
Mindstekrav
Bygningsreglementet har nogle generelle mindstekrav til varmetab i en kvist, som hver enkelt bygningsdel ikke må være ringere end.
Kravene fra bygningsrelamentet er oplistet her:
- Tagkonstruktionen: U-værdi på 0,20 W/m²K
- Flunker: U-værdi på 0,30 W/m²K
- Altandøre: U-værdi på 1,50
- Vinduer: Energiklasse B (-17 kWh/m² pr. år.)
- Samlingen mellem flunker og vindue/dør: Linjetab på 0,06 W/mK
- En uddybende liste for andre bygningsdele findes i bygningsreglementets §257.
Vores kviste overholder altid bygningsreglementets mindstekrav.
Energikrav ved tilbygninger
Der er 3 metoder hvorpå man kan fastlægge energifordelingen i en kvist.
Metode 1: Overholdelse af relativt høje u-værdi krav
Hvis alle bygningsdelene i kvisten (tilbygningen) overholder de nedenstående krav, så stilles der ikke yderligere energikrav.
- Tagkonstruktion: U-værdi på 0,12 W/m²K
- Flunker: U-værdi på 0,15 W/m²K
- Altandøre: U-værdi på 1,50
- Vinduer: Energiklasse B (-17 kWh/m² pr. år.)
- Samlingen mellem flunker og vindue/dør: Linjetab på 0,03 W/mK
- En uddybende liste for andre bygningsdele findes i bygningsreglementets §268.
Denne metode er den mest simple, men den giver uhensigtsmæssigt tykke bygningsdele hvilket kan give kvisten et klodset udtryk. Hvorfor vi ikke mener at man bør benytte denne metode til at fastlægge energikravene i kviste.
Metode 2: Varmetabsramme
Brug af varmetabsrammen er den mest fleksible metode.
Den består af en dimensionende varmetabsramme og et reelt varmetab.
Der ses et eksempel her:
Dimensionerende varmetab
En beregning af det dimensionerende varmetabsramme er hvis kvisten var opført så den netop overholdte ovenstående krav metode 1 (§268).
Der sammensættes i en tabel med alle bygningsdele i kvisten. Bygningsdelens areal X u-værdi X differencetemperatur på 32° (+20° og -12°) = varmetab.
Reelt varmetab
Derefter laves en tabel med det reelle varmetab, hvor man indsætter de ønskede u-værdier fx vores standarter kombineret med fx en 3-lags energirude - altså en bedre bygningsdel end krævet. Hvilket kan kompenserer for nogle andre bygningsdele. Se eksempel i ovenstående varmetabsramme.
Når man har beregnet alle bygningsdelene skal det samlede reelle varmetab være mindre end det dimensionerende varmetab.
Det betyder at enkelte bygningsdele gerne må være ringere isoleret end kravene i §268, såfremt der kompenseres i andre bygningsdele.
Med denne metode kan man opnå slanke og flotte kviste ved at kompenserer med fx 3-lags energiruder.
Alternativt kan der udføres kompenserende energibesparelser fx efterisolering af loft eller tag, som gør det muligt at få så slanke konstruktioner i kvisten som muligt.
Det er vigtigt at huske at ingen bygningsdele må være ringere end de øverste mindstekrav (§257).
Varmetabsramme.pdf155 KB
Metode 3: Energirammeberegning
Den metode anvendes ved nybyggeri og større tilbygninger.
I en energirammeberegning indregnes bygningens u-værdier, ventilation, skygger, opvarmningsform og meget mere!
Metoden anvendes altid ved nybyggeri, men i mindre omfang ved tilbygninger.
Det er ikke en anbefalesværdig metode ved etablering af nye kviste, hvis det er det eneste der tilbygges.