Ventilation

Huse

Reglerne for enfamiliehuse, sommerhuse, dobbelthuse, og rækkehuse er ret ens når det kommer til ventilation.
I denne type huse kan der både være natur ventilation eller mekanisk ventilation.

Naturlig ventilation i ældre huse

I ældre huse er der næsten altid naturlig ventilation – hvilket er i overensstemmelse med de krav der var op opførelsestidspunktet.
Kravet var før i tiden opretholdt med et oplukkelige vinduer i kombination med at husene ikke var lige så tætte i før i tiden, og der derfor skete et naturligt luftskifte.
Men kravet til “natur ventilation” har udviklet sig gennem tiden i forlængelse af at husene bliver tættere og tættere. Så flere krav er kommet til.

På en ældre tagetage som har naturlige utætheder anbefaler vi 1 ventil, hvis ikke der er nogle ventiler i rummet i forvejen.

Ventiler kan både laves i væggen, loftet eller mere gelinde tilføjes i fx et kvistvindue.

Større renoveringer og ombygninger

De berørte rum skal leve om til nutidens krav, som typisk er at der i værelser skal være udeluftsventiler på mindst 60 cm² pr. 25 m² gulvareal.
Hvis der etableres tæt dampspærre i hele tagetagen anbefaler vi at man har en klart defineret ventilation via ventiler i enten vinduer eller væg/tag.
Kravet omregnet til antal vinduesventiler: Der være 2 vinduesventil pr. 25 m² gulvareal. Og flere ved større rum.

Kilde: Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

Naturlig ventilation i badeværelser og WC

På wc og badeværelser er det selvsagt vigtigt at der sikres god ventilation, en kvist vil berige med et oplukkeligt vindue. Men det er ikke tilskrækkelidt, der skal også sikres kontinuerlig luftudskiftning.
Kravene er simple og listet op her:
•Der skal være en aftrækskanal på mindst 200 cm² til fjernelse af indeluft. Det kan være et aftræk i loftet eller væggen.
•Der skal være en åbning på mindst 100 cm² mod adgangsrum til tilførsel af luft. Det sikres normalt med en sprække under døren ind til badeværelset, på fx 65×1,6 cm.

Nyere huse

Ved opførelse af nye huse er der næsten altid mekanisk ventilationsanlæg, hvilket kviste typisk ikke har indflydelse på.
Heller ikke ved senere tilføjelse af kviste i huse med ventilationsanlæg skal der foretages nogle ændringer hertil.

Etageboliger

I ældre etageboliger er der typisk naturlig ventilation med aftrækskanaler og evt. murværksventiler.
Når en etagebolig renoveres tillader bygningsreglementet ikke etablering af et nyt naturligt ventilationssystem.