Udvekslinger

Spærudvekslinger er nødvendige når større kviste ønskes.

Før udvekslingerne kan placeres, skal det besluttes, hvilken brystnings- og loftshøjde man ønsker i kvisten.

For at undgå, at udvekslingerne placeres forkert, er det vigtigt at beslutte, hvilken brystnings- og loftshøjde man ønsker i kvisten, så udvekslingerne ikke bliver placeret “inde” i kvisten.

  • Den øvre udvekslinger placeres i forhold til loftshøjden.
  • Den nedre udveksling placeres i forhold til brystningshøjden.

 

Vejledningen her viser på en forsimplet måde, hvordan udvekslingerne skal placeres.

Den øvre udveksling skal placeres, så der er mindst 100 mm friafstand mellem kvistloftet og underkanten af udvekslingen.
Den nedre udveksling skal placeres, så der er mindst 200 mm afstand mellem underkanten af vinduet og overkanten af udvekslingen.

OBS: Hvis kvisten er med  skål/platte foran, vægstykke under vinduet, loft til kip eller forhøjet spejl. Så skal I benytte spærvejledningen vi har udleveret.

Overslag på udvekslinger

Vi har samlet nogle forskellige eksempler på dimensioner af udvekslinger.

Tallene er uddrag af tabelopslag fra bogen “Dimensionering med diagrammer” og må kun bruges som overslagsmæssige betragtninger, som giver en indikation af, hvilken dimensioner der kan være aktuelle.

Den konkrete dimensionering kræver en konkret vurdering eller beregning fra hus til hus, ligeledes kan det være aktuelt med forstærkning af den eksisterende spærkonstruktion, grunder den ekstra last der kommer på de blivende spær.

SpændviddeUdveksling (forslag)
2 mLimtræ GL30, 65 x 200 mm
3 mLimtræ GL40, 90 x 200 mm
4 mLimtræ GL40, 90 x 266 mm

Tallene er udtræk fra tabelopslag, og må kun bruges til overslagsberegning. Præcise dimensionering skal vurderes fra sag til sag.

Tag kontakt til en byggerådgiver hvis der ønskes præcise beregninger.

TRÆ75 vejledning

TRÆ-bøgerne har lavet en vejledning om, hvordan udvekslinger udføres.

De beskriver en løsning, hvor udvekslingsbjælken placeres i “kværket” lige over hanebåndet.

Udvekslingsbjælken styres med brædder monteret mellem spærhoved og spærfod. Brædderne styrker samlingen mellem spærhoved og spærfod.

På det overskårne spær overfører kilen lasten fra spær til udvekslingsbjælken.

Læs nærmere i TRÆ75 (tidligere TRÆ58), s. 30-33.