Brandkrav etageboliger

Den hyppigste årsag til en brand spreder sig til naboer, er den høje brandstråling fra branden. Dette gør naturligvis at der sættes høje krav til beklædningen af byggeriet, så materialerne kan tåle høj varme i længere tid.

Ved de høje krav til beklædningen har brandberedskab længere tid til at slukke branden og beboere har længere tid til at komme ud af bygningen.

Afstandskrav mod nabo/skel

Alt efter bygningstypen kan der være forskellige krav til kvistenes indbyrdes afstande og afstande til lejligheds- og naboskel. Specielt hvis man bor i et sammenbygget bygnings som lejlighed og rækkehuse, skal man være opmærksom på afstandskravene ved etablering af nye kviste.

Etagebyggeri - afstandskrav

Etagebyggeri har strengere krav til brand. Der har været flere eksempler på bygninger som ikke har været tilstrækkelig beskyttet mod brandspredning, så simple brande har spredt sig som altødelæggende brande.
Derfor er det vigtigt at undersøge og overholde afstandskrav, inden man tilføjer en kvist til en eksisterende bygning.

Kviste ved naboskel:

a – mindre end 1,0 m

Ikke tilladt medmindre brandmur eller brandkam er 30 cm højere end det højeste punkt på kvisten.

Hvor der etableres kviste i nærheden af en brandkam, bør der jf. Brandteknisk vejledning 33 sikres en afstand på min. 1,0 m fra kviste til brandkammen.
Kilde: SBI 226

a – mere end 2,5 m

Udvendig beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning].
Hvis der er vinduer i flunker, kan de udføres som almindelige vinduer.

a & b mellem 1,0 og 2,5

Kvistens flunker skal udføres BD60 væg med udvendig beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 [Klasse 1 beklædning].
Hvis der er vinduer i flunker, skal der anvendes brandvinduer.

Kviste ved lejlighedskel:

b – mindre end 2,5 m.

Kvistens flunker skal udføres BD30 væg med udvendig beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning].
Hvis der er vinduer i flunker, skal der anvendes brandvinduer.

b – mere end 2,5 m

Udvendig beklædning klasse K1 10 D-s2,d2 [Klasse 2 beklædning].
Hvis der er vinduer i flunker, kan de udføres som almindelige vinduer.

Materialekrav til kvist beklædninger

Alt efter bygningstypen kan der være forskellige krav til kvistenes indbyrdes afstande og afstande til lejligheds- og naboskel. Specielt hvis man bor i et sammenbygget bygnings som lejlighed og rækkehuse, skal man være opmærksom på afstandskravene ved etablering af nye kviste.

Brandkrav kvistvægge (flunker)

Der skal anvendes en vindspærre af beklædningsklasse: K1 10 B-s1, D0 [Klasse 1 beklædning].

En vindspærre i den klasse kan fx være en vindgips eller cementbaseret vindspærreplade.
Vindpap af banevare vil i denne type bygning ikke være foreneligt med brandkravene.

Alle vores kviste med er udført med vindgips som brandbeskyttende vindspærreplade og opfylder kravene til Beklædning klasse: K1 10 B-s1, D0 [Klasse 1 beklædning].

Brandkrav kvisttage

Der er ikke brandkrav til bærende tagkonstruktioner, så længe tagkonstruktionen alene bærer sig selv. Hvilket kvisttage altid er indbefattet under.
Men der er altid krav til tagdækningen svarende til Tagdækning klasse B ROOF (t2) [Klasse T tagdækning].

Kilde: TRÆ 71

Vores kviste overholder altid Tagdækning klasse B ROOF (t2).

 

Hjørnestolpe med vindgips

Brandbeskyttelse tid

Der er som nævnt forskellige krav til bygningsdelenes brandmodstandsevne.
Vores flunker overholder altid uden videre EI 30 [BD30].
Hvis flunkerne skal overholde EI60 [BD60], så skal man isolere flunkerne med min 120 mm stenuld 26 kg/m³.

Tabel brandmodstandstid, vindgips