Energikrav
De mange veje til målet
Der er flere måder hvorpå man kan finde ud af hvor godt en kvist skal være isoleret.
Det der afgører hvor meget en kvist skal være isoleres er hvordan man vælger at overholde bygningsreglementets krav.
Bygningsreglementer er opbygget med funktionskrav, altså krav til resultatet, men ikke vejen derhen.
Det giver bygherre og rådgivere mulighed for at få flotte kviste selvom der er strenge energikrav.
For at sætte sig ind i de forskellige krav er det vigtigt at man ved hvad en U-værdi er.
Hvad er en U-værdi
Varmegennemstrømning – lavere = bedre U-værdi er betegnelse for hvor meget energi (varme) der strømmer igennem bygningsdelen. Det betyder at jo lavere en u-værdi er jo, bedre isolerer den, da der strømmer mindre varme/kulde igennem bygningsdelen.
Generelle mindste energikrav kviste:
Bygningsreglementet har nogle generelle mindstekrav til varmetab i en kvist, som hver enkelt bygningsdel ikke må være ringere end. Kravene fra bygningsreglementet er oplistet her:
Kvisttag | 0,20 W/m²K |
Kvistvægge/flunker | 0,30 W/m²K |
Vinduer | Energiklasse B |
Linjetab mellem kvistvæg og kvistvindue | 0,06 W/mK |
Vores kviste overholder altid bygningsreglementets mindstekrav.
Vi har samlet de opnåelige u-værdier på vores kviste herinde, under kapitlet U-værdi. Læs mere om hvilke værdier der kan opnås der.
Energikrav ved tilbygninger
Bygningsreglementet stiller mulighed for 3 forskellige metoder hvorpå man kan fastlægge energifordelingen i en kvist.
Kort fortalt kan man med den metode vi anbefaler, gøre noget bedre, for at gøre noget andet mindre godt, og på den måde overholde de samlede energikrav.
Metode 1: Overholdelse af relativt høje u-værdi krav
Hvis alle bygningsdelene i kvisten (tilbygningen) overholder de nedenstående krav, så stilles der ikke yderligere energikrav.
Kvisttag | 0,12 W/m²K |
Kvistvægge/flunker | 0,15 W/m²K |
Vinduer | Energiklasse B |
Linjetab mellem kvistvæg og kvistvindue | 0,03 W/mK |
En uddybende liste for andre bygningsdele findes i bygningsreglementets §268.
Metoden anbefales ikke, da man kan opnå pænere kviste ved at kompensere med fx bedre vinduer og loftsisolering for at slanke flunker – men det kræver at man benytter metode 2 (tilbygning) eller metode 3 (nye huse).
Ikke egnet til kviste
Denne metode er den mest simple, men den giver uhensigtsmæssigt tykke bygningsdele hvilket kan give kvisten et klodset udtryk.
Denne metode er perfekt for den dovne rådgiver.
Men den egnet sig ikke til kviste og frarådes til brug i kviste.
Metode 2: Varmetabsramme
Brug af varmetabsrammen er den mest fleksible metode og er som skabt til kviste!
Den består af en dimensionerende varmetabsramme og et reelt varmetab.
Perfekt til kviste!
Det perfekte match for kviste. Da man kan fordele isoleringen fordelagtigt i kvisten. Og på den måde undgår at kvistene kommer ud af proportioner.
Dimensionerende varmetab
En beregning af det dimensionerende varmetabsramme er hvis kvisten var opført så den netop overholdte ovenstående krav metode 1 (§268).
Der sammensættes i en tabel med:
- Alle bygningsdele i kvisten
- Bygningsdelens areal
- U-værdi
- Differencetemperatur på indvendigt (+20°) og udvendigt (-12°) = 32°
Det giver det samlede varmetab, som skal overholdes.
Reelt varmetab
Derefter laves en tabel med det reelle varmetab, hvor man indsætter de ønskede u-værdier fx vores standarder kombineret med fx en god 3-lags energirude – altså en bedre bygningsdel end krævet. Hvilket kan kompenserer for nogle andre bygningsdele.
Se eksempel i billedet af en varmetabsramme.
Når man har beregnet alle bygningsdelene skal det samlede reelle varmetab være mindre end det dimensionerende varmetab.
Det betyder at enkelte bygningsdele gerne må være ringere isoleret end kravene i §268, såfremt der kompenseres i andre bygningsdele.
Med denne metode kan man opnå slanke og flotte kviste ved at kompenserer med fx gode 3-lags vinduer.
Alternativt kan der udføres kompenserende energibesparelser fx efterisolering af loft eller tag, som gør det muligt at få så slanke konstruktioner i kvisten som muligt.
Det er vigtigt at huske at ingen bygningsdele må være ringere end de øverste mindstekrav (§257).
Metode 3: Energirammeberegning
Den metode anvendes ved nybyggeri og større tilbygninger.
I en energirammeberegning indregnes bygningens u-værdier, ventilation, skygger, opvarmningsform og meget mere!
Metoden anvendes altid ved nybyggeri, men i mindre omfang ved tilbygninger.
Det er ikke en anbefalelsesværdig metode ved etablering af nye kviste, hvis det er det eneste der tilbygges.
Kun til nybyggeri
Metoden er meget kompleks og kun brugt ved opførsel af nye huse og større gennemgribende renoveringer.
